Praksisfællesskaber i praksis?

Jeg er vild med kolleger, kloge mennesker og folk der gider interessere sig for mit eget lille interessefelt.

Jeg skriver lige nu på et andet indlæg, der gerne skulle virke som en læringsrejse i sig selv, og det virker. Jeg prøver at skrive mig ind på begreberne om mesterlære, situeret læring og praksisfællesskaber. På mit arbejde har jeg en fyr, Steffen, jeg tit og ofte ender i dybe diskussioner og snakke om diverse ting og sager med. Parforhold, undervisning, sex, mænd der græder, kvinder der manipulere og Kierkegaard har været emner i fortiden. Jeg kan virkelig godt lide Steffen.

"Steffen, hvad ved du om mesterlære?" 

"Hvad mener du, så'n elektriker og lærling eller hva'".

"Nej, mere sådan noget med læring og undervisning"

"Ikke mere end..." og så var diskussionen i gang.

Jeg sidder nu tilbage med et langt bedre billede af begreberne og kan mærke hvad det betyder at være i et praksisfællesskab i virkeligheden. I løbet af den her diskussion og snak Steffen og jeg havde, fik han og jeg sat ord på koblinger mellem teorier jeg aldrig havde fundet frem selv. Jeg har nu fundet mig en fælle, der kan hjælpe mig videre på min forståelsesrejse.

Praksisfællesskaber

Den oplevelse gav mig en first-hand oplevelse af praksisfællesskaber, jeg føler mig i allerhøjeste grad forbundet med Steffen og har en klar fornemmelse af vores domæne, praksis og fællesskab. 

I snakken kom vi ind på, hvilken anden teori der kunne belyse de tre karakteristika, Etienne Wenger fremhæver der skal være til stede for at kunne snakke om lærende praksisfællesskaber. 
Domæne kunne i denne sammenhæng sammenlignes med Niklas Luhmanns systemteori. Luhmann ser næsten alt som systemer, de kan være biologiske, psykologiske eller sociale. De sociale systemer kan sidestilles med praksisfællesskaber.
Fællesskab kan sidestilles og udbygges med den socialkonstruktivistiske tilgang, nemlig at man lærer i fællesskab og samarbejde med andre gennem sproget og dialogen.
Praksis kan videre tænkes ud fra en kulturpsykologisk/virksomhedsteoretisk tilgang som Leontjev og Vygotsky formulerede den.


Hele ideen om, at praksisfællesskaber findes overalt og bærer kimen til læring ved sin ligeværdighed og fokus på fællesskabet, med praksis som samlingspunktet, er for mig at se ret inspirerende.