Praksisfællesskaber i praksis?

Jeg er vild med kolleger, kloge mennesker og folk der gider interessere sig for mit eget lille interessefelt.

Jeg skriver lige nu på et andet indlæg, der gerne skulle virke som en læringsrejse i sig selv, og det virker. Jeg prøver at skrive mig ind på begreberne om mesterlære, situeret læring og praksisfællesskaber. På mit arbejde har jeg en fyr, Steffen, jeg tit og ofte ender i dybe diskussioner og snakke om diverse ting og sager med. Parforhold, undervisning, sex, mænd der græder, kvinder der manipulere og Kierkegaard har været emner i fortiden. Jeg kan virkelig godt lide Steffen.

"Steffen, hvad ved du om mesterlære?" 

"Hvad mener du, så'n elektriker og lærling eller hva'".

"Nej, mere sådan noget med læring og undervisning"

"Ikke mere end..." og så var diskussionen i gang.

Jeg sidder nu tilbage med et langt bedre billede af begreberne og kan mærke hvad det betyder at være i et praksisfællesskab i virkeligheden. I løbet af den her diskussion og snak Steffen og jeg havde, fik han og jeg sat ord på koblinger mellem teorier jeg aldrig havde fundet frem selv. Jeg har nu fundet mig en fælle, der kan hjælpe mig videre på min forståelsesrejse.

Praksisfællesskaber

Den oplevelse gav mig en first-hand oplevelse af praksisfællesskaber, jeg føler mig i allerhøjeste grad forbundet med Steffen og har en klar fornemmelse af vores domæne, praksis og fællesskab. 

I snakken kom vi ind på, hvilken anden teori der kunne belyse de tre karakteristika, Etienne Wenger fremhæver der skal være til stede for at kunne snakke om lærende praksisfællesskaber. 
Domæne kunne i denne sammenhæng sammenlignes med Niklas Luhmanns systemteori. Luhmann ser næsten alt som systemer, de kan være biologiske, psykologiske eller sociale. De sociale systemer kan sidestilles med praksisfællesskaber.
Fællesskab kan sidestilles og udbygges med den socialkonstruktivistiske tilgang, nemlig at man lærer i fællesskab og samarbejde med andre gennem sproget og dialogen.
Praksis kan videre tænkes ud fra en kulturpsykologisk/virksomhedsteoretisk tilgang som Leontjev og Vygotsky formulerede den.


Hele ideen om, at praksisfællesskaber findes overalt og bærer kimen til læring ved sin ligeværdighed og fokus på fællesskabet, med praksis som samlingspunktet, er for mig at se ret inspirerende.

Tanker om mesterlære

Det er åbenbart et højtelsket fænomen på MIL at diskutere mesterlære, som det er beskrevet af Etienne Wenger og Jean Lave. Jeg fik ikke undervisning i mesterlære på seminariet, det var ikke en del af vores pensum, så det er første gang jeg hører om det, teoretisk i al fald.

I dette indlæg vil jeg prøve at finde ud af, hvad teorierne om legitim perifer deltagelse, situeret læring og praksisfællesskaber handler om og hvorfor situeret læring er det nye sort når man snakker om IKT og læring.

Situeret læring

Jean Lave

Den amerikanske antropolog Jean Lave står som en central figur inden for begrebet situeret læring. Situeret læring drejer sig om den kontekst hvori man tilegner sig færdigheder og kompetencer. Hun undersøgte bl.a. hvordan skrædderlærlinge tilegnede sig de nødvendige kompetencer i Liberia og hvordan det var nærmest umuligt for amerikanske husmødre at gennemføre regnestykker, de udførte i praksis i supermarkedet hver eneste dag.

Situeret læring er at indgå i aktiviteter der er sammenligneligt med den virkelige verden med det mål at forbedre læringsudbyttet ved den indbyggede motivation der er i, at opgaverne er let genkendelige.

Det vigtige er at lave opgaver og aktiviteter med genkendelig kontekst og med anvendelse af viden. Konteksten bliver i sidste ende bærer af viden, jf. de amerikanske husmødre der kunne noget i super-markedet som de ikke kunne replicere i skriftlig form. 

Praksisfællesskaber

Etienne Wenger

Jean Lave arbejder sammen med Etienne Wenger, der bidrager med sin teori om praksisfællesskaber, der er en teori om, hvordan vi lærer i sammenhænge. Praksisfællesskaber er skabt af mennesker, der er interesseret i det samme og er indstillet på at dele viden og at lære af hinanden.

Tre karakteristikker er afgørende:

- Domæne: Domæne skal forstås som det område, eller felt, som fællesskabet har en fælles interesse i. For at være medlem af praksisfællesskabet skal man være forpligtet til feltet, og netop denne forpligtelse for aktiv deltagelse 

- Fælleskab: I domænet er medlemmerne engageret i diskussioner og aktiviteter, i at hjælpe de andre og videndele. Dette kaldes et fællesskab og i fællesskabet opbygges der relationer, der gør det muligt at lære af hinanden, at hjælpe hinanden og  

- Praksis: Fællesskabet skal være fælles om en eller anden form for praksis og skal mødes med en vis regelmæssighed for at kunne opbygge den fælles viden om denne praksis. Ofte sker dette i ubemærkethed, som for eksempel når man diskuterer undervisning på lærerværelset i frikvarteret.

Med praksisfællesskab ses læring som en social proces, hvor deltagelse i fællesskabet er et krav. 

Legitim perifer deltagelse

Jean Lave og Etienne Wenger  bruger legitim perifer deltagelse til at beskrive og analysere deltagelsen i et praksisfællesskab. Med begrebet forsøger Lave og Wenger at begrebsliggøre de forskellige positioner man kan have i læringsfællesskaber.

  ”Legitim perifer deltagelse”, skiver forfatterne, ”giver os mulighed for at tale om relationerne mellem nyankomne og veteraner og om aktiviteter, identiteter, artefakter og videns- og praksisfællesskaber”.

Mesterlære på MIL

Hvis jeg skal prøve at opsummere en søgen efter viden om situeret læring og lærende praksisfællesskaber vil jeg sige, at det ikke kun er på master i IKT og læring at teorien er aktuel. Dette er for mig at se en forlængelse af forståelsen af læring som socialkonstruktivistisk og inddrager de uformelle arenaer, såsom lærerværelset, gårdvagten eller andet, i en læringskontekst. Jeg må indrømme, at dette indlæg har gjort mig klogere på og gjort mig en lille smule forelsket i konceptet med praksisfællesskaber. 

Noget godt fører bloggen da med sig.

Studerende og fuldtidsansat lærer bekender

Så er jeg gået i gang med MIL, master i IKT oglæring ved Ålborg universitet. Det er et studie jeg har glædet mig til i godt et år, så man skulle tro jeg var forberedt på mængden af arbejde og hvilken effekt studiet ville have på min fritid og mit arbejdsliv.

Jeg havde efterhånden set i øjnene, at den måde jeg kunne komme til at lære mere og nyt var ved, enten at sige op og læse noget radikalt andet end lærer, eller studere på halv tid samtidig med at jeg gik på arbejde. Valget faldt på MIL. Dels fordi at emnet for studiet er det naturlige næste skridt i forhold til det jeg har beskæftiget mig med i årevis på mit arbejde. Dels for at kunne læse noget jeg synes er vigtigt og spændende, samtidig med at jeg har fuldtidsarbejde med en fuldtidsløn, der gør at jeg kan forblive i mit hus med min familie. Derudover ser jeg MIL som den bedste kobling mellem den virkelighed jeg sidder i, som specialskolelærer og IT vejleder, og det felt jeg gerne vil beskæftige mig med i min professionelle fremtid, IKT.

Forberedelse

Jeg var, inden studiet gik i gang, klar over at det ville blive en meget stor udfordring, så jeg prøvede at forberede mig bedst muligt.

- Jeg læste Lær mere læs mindre af Ragnar Hatlem og fik indkøbt tre farver overstregningstuscher så jeg var klar til at gå i gang. Orange til nøgleord, pink til overskrifter og gul til alt det andet.

- Jeg fik skaffet alle teksterne fra pensumlisten.

- Jeg læste flere forskellige artikler om at være en god studerende, blandt andet om at stå før op om morgenen. 

Virkelighed

Det, jeg ikke kunne have forberedt mig på, var hvor meget tid det tager og hvor meget jeg nu må sige nej til, for at kunne få det hele til at hænge sammen. Jeg havde ikke overvejet at studiet også ville optage min hjerne og mine refleksioner, når jeg ikke læste, ikke studerede og ikke var i gruppearbejde. 

Jeg har nærmest fået et nyt lag af refleksion på mit arbejdsliv - min måde at arbejde på og på de aktiviteter jeg sætter i gang på mit arbejde.

Studiet har helt sikkert allerede haft effekt på min tilgang til mit arbejde og jeg må sige at jeg ser innovationskompetencer og muligheder for flipped classroom mange steder.

Jeg har åbenbart været sådan én, der altid var til at få med på en idé, eller få til at udføre en opgave. For det er til at mærke hvor meget jeg må sige "NEJ" i år. Det er blevet åbenlyst for mig, at jeg har måttet skære ned på en del af de løse opgaver, der løbende kommer til, for at få tid og overskud til mit studie.

Studiet

Jeg er blevet positivt overrasket over flere ting på MIL, blandt andet studiets fokus på gruppearbejdet. Det betyder, at alt jeg ind til nu har lavet på MIL, har været i en gruppesammenhæng.  Det har helt klart sine meget store forcer og gør studiet til en personlig ting men er også en belastning i forhold til at få ting passet ind i en familiesammenhæng. Det virtuelle gruppearbejde må ligges om aftenen, når madpakkerne er smurt og ungerne er puttet. Og ja, jeg har haft børn, der ikke ville puttes, med i en google hangout. 

At stå før op om morgenen, i mit tilfælde kl. 5, har været en fantastisk oplevelse. Det er en fornøjelse at stå op, lave en kop kaffe og sætte sig og læse litteratur. Efterhånden som morgenen går i gang står resten af huset op, jeg afleverer børn og tager afsted på arbejde med viden om, at jeg allerede har gjort det vigtigste, fået læst lektier og skrevet indlæg.

Electricslide.net - præsentationer styret fra Ipad eller Iphone

Electricslide.net er en nettjeneste hvor du kan lagre dine præsentationer, og derefter styre fremvisningen via din ipad eller iphone.

Du kan uploade powerpoint filer, dokumenter og videoer. Du får adgang til dem, ved at gå til dit eget "rum" hos Electric Slide og derefter

Et eksempel: Jeg går på